I dagens samfund er det næsten umuligt at undvære køling dels i forbindelse med at få madvare til at holde, dels i forbindelse med forskellige processer.

Luftkonditionering, klimakontrol, klimastyring og det engelske air conditioning henfører til det at køle og affugte indendørs luft med henblik på termisk komfort. I bredere forstand refererer termen til enhver køling, opvarmning, ventilation, luftfiltrering eller disinfektion, som modficerer luftens tilstand.

Et klimaanlæg (AC or A/C in nordamerikansk engelsk - eller HVAC i britisk, Singapore og Australsk engelsk) er en applikation, system eller mekanisme designet til at stabilisere lufttemperatur og relativ luftfugtighed i et større lukket område. Et klimaanlæg anvendes også til at køle eller varme - afhængig af lufttemperaturen. Klimaanlæg anvendes almindeligvis i bygninger og biler, når indendørsluften f.eks. er for tør, fugtig, kold eller varm - f.eks. pga. vejret.

Luftkonditioneringskonceptet vides at have været anvendt i det gamle Rom, hvor akvædukters vand anvendtes til at cirkulere gennem murene i visse huse med formålet at køle dem. Lignende teknikker blev anvendt i middelalderens Persien, hvilket omfattede cisterner og vindmøller til at køle husene i varmesæsonen. Moderne luftkonditionering dukkede frem pga. innovationer indenfor kemi i det 19. århundrede - og det første storskala elektriske luftkonditionering blev opfundet og anvendt i 1902 af Willis Haviland Carrier.

I de fleste tilfælde anvendes luftkonditionering primært til gavn for mennesker og dyr. Rumfartøjer bliver nødt til at have klimaanlæg for at rumrejsende kan overleve i længere tid.