Varmepumpen kan pumpe termisk energi fra et varmereservoir (f.eks. koldt) til et andet varmereservoir (f.eks. varmt). Det vil sige, at den kan anvendes til køling (køleskabe) og/eller opvarmning af boligen.
Carnots formel for den maksimale varmepumpeeffektivitet: Varmepumpningseffektivitet(%)= 100/(1-Tkold/Tvarm). T skal indsættes i Kelvin (=Celsius+273,15).
Det overraskende er, at der via en ideel og praktisk varmepumpe bliver pumpet mere varmeenergi, end der tilføres af (mekanisk) energi. F.eks. vil en ideel varmepumpe kunne pumpe cirka 9 gange så meget varme, som der tilføres, når Tkold = -10 °C og Tvarm = 20 °C. Med stempelkompressor baserede varmepumper er det almindeligt med en faktor 2 til 3.
Man får derfor mere varme ved at pumpe det med en varmepumpe end ved at omsætte energi direkte til varme som f.eks. en brødrister eller en el-radiator.
En varmepumpe til husbrug kan med fordel også vendes til et aircondition-anlæg. Fordelen er så, at man kan pumpe varme ind i huset om vinteren og pumpe varme ud af boligen om sommeren.
Varmepumpetyper
* Termoelektrisk - Peltier-effekt Peltier-element * Gaskompressionsvarmepumpe o Termoakustisk varmepumpe o Stirlingmotor (reversibel) + termoakustisk Stirlingmotor * Faseskiftvarmepumpe - anvendes i køleskabe med freon eller ammoniak. * Absorptionsvarmepumpe * Adsorptionsvarmepumpe